søndag den 20. september 2009

Liv i Skibslag V

Jo vist jo vist, sommeren havde sine indvirkninger og hentede en masse sejlgale folk tilbage til det sydfynske, hvor Lindheim nu dagligt farter rundt i farvandene. Sommeren bestod af en masse togter, hvor Hans blev udnævnt som skipper og Sara holder hver torsdag 'sejlskole' for de knap så erfarne men stadig begejstrede 'søfolk'. Der er liv og leben og udvikling.
Årets første skibslagsmøde er også løbet af stablen og referatet er nedenstående:

Lea.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Skibslag 5- møde18. august 2009

Tilstede: Christian, Lea, Sara, Dennis, Ina, Mads, Leon, Louise, Viktoria og mange andre, som desværre ikke blev noteret.
Referent: Freso
Dirigent(er): Lea og Christian

Dagsorden:1) Velkommen v. formændene
2) Information fra Tønder Skibslag
3) Økonomi
4) Synsrapport
5) Vid
6) Kommende sejladser
7) Præsentation af skibslag
8) Praktiske begivenheder
9) Hr. Post og hans fonde
10) Evt.

1) Velkommen
Introduktion af Lindheim Sunds og Skibslag 5.
2) Information fra Tønder Skibslag
Laget har fået brev fra Tønder Skibslag med information om Imme Grams forlis.Sara: Godt brev skipperne bør læse, med information om omstændighederne ved forliset.Dennis foreslår at skrive et kondolencebrev til skibslauget, hvilket der er enighed om. Sara melder sig sammen med Dennis til at gøre det.
3) Økonomi
Ina: Ser ikke godt ud; 11.000 kr. ind, 40.000 ud. Flere grunde:*) Ikke så mange udlejninger*) En del "engangs"-udgifter, der ikke skal bruges midler på igen foreløbig
Vi er ikke ude at låne penge - der var 75.000 på kontoen i forvejen.
Maritimt Center kan være en god indtægtskilde, men det kan være besværligt ift. at få bemanding til turene.
Lea: Undersøg det - hvem gør det?
Mads foreslår at få (edb-)system for at være sikker på vi får kontingent ind fra alle. Leon har nogle programmer/Excel-ark der måske kan bruges. Leon vil sætte Ina ind i det.
4) Synsrapport
Lindheim blev synet i sommers og fik nogle anmærkninger:
1) Stor flænge i skrog
2) Ingen brandslukker om bord
Har modtaget rykker på melding om at det er blevet ordnet - til senest start-juli.
Hans meddeler at der er blevet købt brandslukker og han vil kigge mere på at få svaret på rykkeren.
5) Vid
Vid introduceres.
Hun ligger pt. på land pga. sprunget fortøjning der førte til at der blev slået hul på båden.Der er lavet ny måde at fortøjre hende på og hullet er blevet ordnet, så hun er fiks og færdig til at sejle.Hun kan sejle med 2-4 mand, 5 i solskin.
Der skal skaffes en vognmand til at køre hende til havnen. Sara får nummeret på en vognmand. Der ringes normalt til Tommy Madsen fra Svendborg, fremfor Villy i Nyborg.
6) Kommende sejladser
Introtur til 1. årgang
Freso: Glæd jer - 1. årgang er helt fantastiske!
Kigget på mulige datoer: *) Weekenden 4.-6. september - Duer ikke, pga. skolejubilæum.
*) 26.-27. september - Er fin og vedtaget.
Skippere: Rubber Duck og Honky Maks. 25 gæster, i alt 31 (da det er det der er redningsflåder til).
7) Præsentation af skibslag
Introaften. Hvad skal der ske?
Balder: Plejer at holdes i Undergrunden, men kunne være godt at holde den i Nausten. Hvornår? Mandag den 31. august Hvem får det til at ske? Balder, Ami, Hans, de to formænd og evt. Dennis melder sig. Ellers alle fra skibslaget - selvfølgelig.
Til 1. årgangs-mødet 19/8 Ami og Kristian melder sig til at fortælle om 1. årgangsturen.
8) Praktiske begivenheder
Oprydning i Nausten
Fredag den 21. august kl. 15 mødes dem der kan og vil. Ellers er man altid velkommen til at kigge forbi.
Blog + websted Freso vil, med hjælp fra Lea, gerne stå for et bedre og mere moderne websted.
Facebook Freso vil godt hjælpe med at Lindheim Sunds og skibslaget mere synlige/(pro)aktive på Facebook.
9) Hr. Post og hans fonde
Simon Post søger TRYG-fonden for en masse sikkerhedsudstyr.Hvis man kommer på noget der mangler skal man prikke til Sara.
10) Eventuelt
Balder: Har masser af gode billeder af Lindheim han godt vil hænge op, så hun bliver mere synlig i skolebilledet.Sara: Skal have billederne så hun kan få printet dem "rigtigt" i en Photoshop.
Hans: Få Lindheim i Efterskolebladet.Louise: Nordens Ungdom har også medlemsblad, man måske kunne annoncere i.Spejderbevægelsen/-erne er også et sted man kunne reklamere.
Jens: Lad skipperne melde ind om hvilke tider de kan sejle på, og sælg dem. I stedet for at sælge tiderne - og så finde ud af om nogen kan sejle dér.PUNKT TIL NÆSTE MØDE: Diskussion om udlejningerJens: Priserne for udlejninger er lave. Hvis vi skal lave mere markedsføring skal priserne op.
Hvad er mål med markedsføring?
-Lea: At blive synlige som skibslag i Danmark.
-Hans: Skibet er et fantastisk pædagogisk værktøj.
-Ina: Indstiller til at bruge logbogPUNKT TIL NÆSTE MØDE
-Balder: Ang. næste års 1. årgangshyttetur, så tag Lindheim ud en dag tidligere og "gem" hende.

Næste møde
-Louise: Tirsdag den 1. september Dennis: Dér er der frændeblót. Tirsdag den 8. september kl. 19:00 blev valgt.
Appendix I: Punkter til næste møde
*) Diskussion om udlejninger
*) Brug af logbog

tirsdag den 16. juni 2009

Sidste skibslagsmøde inden sommerferien.

Tirsdag den 15. juni 2009

Tilstede: Balder, Ina, Christian, Jens og Lea
Referent: Lea

1. Godkendelse af referat

2. Status på:
a) Udlejninger: Mange aflyste pga. mangel på skipper-kræfter
b) Sommertogter: Årets sommertogt er 1. - 6. august med Sara som skipper
Forslag om at deltage i Vinden Dra i uge 28. Balder forhører sig hos Thomas om han evt. vil være skipper, og spørger endvidere de forskellige gaster, om de vil med.
c) Vid: Balder og Ina foreslår et fagugekursus, hvor en flok nævenyttige får styr på hvordan man ordner hende. Ina vil kunne undervise. Inden da skal hun ordnes og gerne søsættes. Balder overtager kommandoen og vil lappe hende sammen torsdag og dernæst stå for at få hende søsat.

3. Lindheim udlejet 11.-12. august. Dette skal skrives i kalenderen på opslagstavlen.
Vi skal finde en skipper. Lea spørger Sara

4. Hvad gør vi i forhold til den nye 1. årgang og skibslaget?
- Skibslag over det hele! Det foreslåes at vi hænger billeder af sejladser og togter op rundt omkring, så de nye kan få det ind ved øjets kraft. Ina gør noget ved dette punkt - (mindre viking, mere skib)
- Christian og Lea besøger den nye årgang på deres første årgangsmøde og fortæller dem om skibslaget på en sprælsk måde.
- Det intromøde der gennem tiden har været afholdt for nye interesserede bliver til en intro-sejlads.
- Vi vil tilstræbe ugentlige sejladser. Lea vender lige dette med Sara til at starte med.
- Intro-weekendsejlads.
Datoer fastsættes først når vi igen samles efter sommerferien.

5. Organisering af udlejning.
Jens' forslag: At skipperne skriver på hvilke datoer de kan før sejlsæssonnen går igang, så disse kan viderebringes og foreslås 'kunden', som så må tilpasse sig mulighederne. Foreslaget godkendes som forsøg fra næste sæson.
Forslag om et skipper-møde. Christian vil sammen med de kommende skipperretningslinier sende en indbydelse til et sådant møde ud inden for nærmeste fremtid. Mødet ville komme til at ligge i efteråret, hvis det realiseres.

6. Sommerfest på Lehnskov.
På baggrund af snak ved juletid har skibslaget besluttet at gøre den årlige julefrokost mere nærliggende for et skibslag. Det er dermed blevet til en sommerfest og datoen for den første af slagsen er fastsat til 4. september 2009.
Christian kontakter greven for at bede om lov til ophold og fest på Lehnskov strand.

7. Evt.
- Christian: Borrebiller i Nausten. Den kan trætjæres. Vi går videre med punktet efter ferien, da vi vil søge økonomiske midler til nyt materiale, så Nausten kan få en ordentlig omgang.
- Skal vi begynde at sejle for Maritimt Center Svendborg som vi snakkede om tidligere? Dette vil give flere kroner i kassen.
- Forslag om at søge om tilladelse til tilbygning til Vid. Dette gøres efter ferien.

God sommer! - og tak for årets indsats.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Således blev det. Nu står sommerens sejladser og banker på. Sejlentusiaterne begynder at søge mod de fynske havne og der kommer snart liv og leben. Skibslagets medlemmer er fortrøstningsfulde og glæder sig til de kræfter der kommer hjem.

Lea.

fredag den 29. maj 2009

Årets første togt

Mandag den 25. maj drog Nord-Samsø Efterskole med Skipper Bjørn ud på Lindheims første sejlads i året 2009.
Hele søndag knoklede tre-fire friske sømænd med at få rigget Lindheim til, med at få de sidste (og mange) ting kørt ud til Rantzausminde og med i det hele taget at få gjort hende sejlklar. Hele dagen gik, og for skipeprens vedkommende blev det mørkt, før han kørte hjem til Lærerskolen og tog imod sit friluftshold fra Samsø.
Mandag gik turen fra Rantzausminde til Korshavn Bro på Avernakø. 6 timers sejlads i bragende solskin med svingende vindhastigheder - en vind der til tider var ikke-eksisterende. Lindheim sprang fint omkring og boltrede sig med bølgerne. Hun var tungt lastet og tog en del vand ind i et rum, men ikke mere end en omgang lænsning kunne gøre kål på, da besætningen elegant roede ind i Korshavn Bro ved 19-tiden.
Lindheim oplevede sammen med besætningen et værre vejr tirsdag formiddag, hvor hele verden omkring sydfyn var ét elektrisk orgie. Onsdag bar hun søstærkt sig selv (med indhold) igennem 11 s/m, og med en sej (og efterhånden virkelig våd) besætning ombord ankom hun ivrigt til Drejø Havn. Her blev hun liggende torsdag, mens Nord-Samsø Efterskole dryssede hjem til Lærerskolen med færge og bus. På Drejø venter hun i dag, fredag, på at at Niels med en ny besætning overtager og sejler hende videre rundt i det sydfynske.

Der er masser af ting at ordne på hende, men hun sejler så det synger og der er mange gode timer ombord i vente i år.

Vel mødt på bølgen blå!

Lea.

søndag den 10. maj 2009

Lindheim søsat

Lindheim er i vandet! Hun blev traditionen tro søsat 1. maj og holder fint vandet på den rigtige side af skroget. Diverse tilbehør kører vi ud til hende i dag og Niels 'samler' hende med hjlæp fra et par af sine elever, når den kommende uge igen går på hæld. På trods af de meget få hænder, så sker tingene som de skal. Vi har endvidere nået at holde skipperretningslinie-seminar. Det fandt sted i går og tilstede var Christian, Jens, Ina, tildels Niels og Freddy samt undertegnede. Vi er ved at have udfærdiget et par ark, hvor retningslinierne til udnævnlelsen af nye skippere står udførligt beskrevet. Med det ark i hånden håber vi at udnævnelsen er lettere at overskue end den har været længe - for såvel aspiranter som 'gamle' i gårde. Vi i Skibslaget ønsker at tydeligegøre hvilke skippere vi ønsker som repræsentanter for Skibslag V og ligeledes at gøre det lettere at træffe beslutning om, hvorvidt én der ønsker at blive uddannet skipper, kan påbegynde uddannelsen eller ej. Retningslinierne er igang med at blive indskrevet og sendes herefter ud til alle Skibslag Vs skippere til godkendelse.

Som bonus info kan jeg fortælle at Skibslaget i går var inviteret ud på Carene Star, som Nyborg Søfartsskole ejer. Carene Star skulle sejles fra Faaborg til Nyborg og indeholdt gode bekendte og familiemedlemmer til Skipper Niels. Kun to medlemmer af Skibslaget havde tid til at hoppe om bord på den skønne og solrige sejlads - som triumfkort var et par gode lærerskolefolk hevet med på den tre-mastede sejltur. Vi endte med elegance i Nyborg efter ni timers sejlads.

Snart sejler vi derud af i vores egen Lindheim. Årets første udlejning er sat til den 22. og derefter skal Nord-Samsø Efterskole ud og prøve råsejlet af i en uges tid.

Sejlsæsonnen er skudt igang - endelig!

Lea.

tirsdag den 28. april 2009

Tjære, tjære - evig tjære

Lindheim blev trukket ud af Nausten i torsdags. Det foregik ved venlige hænders muskelkraft alt imens solen smed enorme doser af solstråler ud over skib og folk. Et par øl blev drukket førend folk atter trak sig tilbage. Lørdag sneg Ina og Jens sig ind på Lindheim og kastede glans med tjære og linolie, og søndag stødte Mikkel og undertegnede til og Lindheim står nu stolt og sort. Bundmalingen skal lige på plads, men ellers er vi klar og fuldt rustede til søsætningen, der gerne skulle finde sted i weekenden, der sætter maj på plads.
Nu er der snart afgang, folkens!

Lea.

torsdag den 16. april 2009

Change of plans

Pludselig kan vi meget tydeligt mærke, at vi er en lille flok der er aktive i Skibslag V. Ifølge planen skulle Lindheim trækkes ud i solens friske stråler fredag den 17. april (i morgen), men pludselig gik det op for os, at kun én af os er til stede på Lærerskolen i morgen. Samtidig skulle det helt store tjære-slag slåes i weekenden, hvor vi pludselig kun er to der kan. Planer må være til for at blive ændret - det er vores i hvert fald. Vi trækker Lindheim ud engang i næste uge og tjærer hende smuk og sort i næste weekend. Snart, snart, snart er hun ude igen - vi skal nok klare skærerne.

Lea.

torsdag den 12. marts 2009

Referat af Skibslagsmødet den 12. marts 2009.

Tilstedeværende: Mikkel, Jens, Christian, Hanne, Pia, Niels og Lea.
Referent: Lea.

1. Sidste mødes referat kan ikke umiddelbart godkendes, da der skal tjekkes op på tallene af regnskabet.

2. Dato for forårsseminar (hvor vi skal ha' nedfældet skipperudnævnelsesretningslinierne): Fastsættes til
lørdag d. 9. maj klokken 10.00

3. Praktisk angående Lindheim:
- Søsætning: Finder sted d. 1. maj. Christian ringer til Villy
- Udtrækning: Hun trækkes ud af Nausten fredag d. 17. april over middag
- Arbejdsweekend med tjæring, bundmaling, bådbrosarbejde mv. finder sted 18. - 19. april

4. Bådbroen. Måske Freddy kan overtales til at være tovholder for bådbroens renovering?! Niels vil snakke med ham, når han ser ham i løbet af de næste tre uger.

5. Netbank. Der er af Ina, kasserer, foreslået at oprette en netbankskonto. Vi drøfter dette. Muligvis vil det medføre at kaseren får flere arbejdsopgaver end hidtil, da Lærerskolens kontor, som det ser ud nu, ordner al bogføring mv.
Ina bør tjekke om hvorvidt en netbanks konto kræver at en enkeltperson skal hæftes for betalingerne. Dette vil ikke være optimalt. Ina er fritstillet til, efter sine egne overvejelser og undersøgelser om ovenstående, fritstillet til at arbejde videre.

6. Den omtalte fest. Festen for Lindheim i hendes rette element. Vi beslutter os for at holde en fest på Lehnskov Strand i slutningen af august og vil gå videre med dette senere.

7. Taksatoren har tjekket Vid ud og forsikringen dækker det hele. Hun skal hurtigst muligt til Svendborg til Ring Andersen, som vil stå for at gøre hende god igen. Christian får hende kørt ind og ringer til Kim.

8. evt.
- Jens. Kalender. Weekend for planlagt sejlads, rod med datoerne. Vi tjekker op, der er intet rod. Kalenderen hænges op hurtigst muligt. Opslag om Karens 'sommertogt' hænger ude foran spisesalen på Lærerskolen.
- Niels. Vil gerne lave et mini'sommertogt' efter Markedsfesten og reserverer Lindheim d. 25. - 28. juni 2009.
- Veste. Vi skal have indkøbt nye redningsveste. Christian forhører sig hos Roskilde om hvilket godkendt mærke der kræves. Yderligere går han videre med en pris på x-antal veste og får bestilt.
- Niels. Foreslår at Skibslag V med Lindheim melder sig ind i Maritimt Center Svendborg. Det vil føre til flere private udlejninger og dermed flere indtægter. Der er muligheder i det! - Maritimt Center formidler og tager 15%.
- Niels låner Lindheim til sine elever d. 29. maj 2009. Skibslaget får til gengæld en tur i 'hans' skib Carene en dag ved lejlighed. Niels ønsker en god håndfuld gaster til sejladsen d. 29. maj.
- Gastehåndbog. Der er intet sket på det punkt siden efterårets snak. Vi beslutter at arbejde videre med den ved sommertide.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Siden sidst har vi holdt Åbent Hus på Lærerskolen, hvor vi - sædvanen tro - holdt arbejdsdag i Nausten. Der kom mange venlige sjæle forbi, også mange med særlig interesse for sejlads. På dagen fik vi barket Vids sejl og afprøvet lidt begse på Lindheim.
Lindheim har det godt og Vid er på vej til at få det.

God vind derude.

Lea Dandanell

lørdag den 7. februar 2009

Arbejdsdag den 7. februar 2009

(-på billedet ses Christian og Ina)

Dagens projekt er at få gjort rent og ryddet op i Nausten, så vi er klar til at byde besøgende indenfor på Lærerskolens Åbent Hus dag den 28. februar.
Hyggelig formiddag/eftermiddag med fire aktive folk, der fik smidt ud, revet sammen, talt op og banket i, i Nausten.

Lea.

onsdag den 4. februar 2009

Vintertid - Arbejdstid

Referat af et skibslagsmødet med kun ét punkt -afholdt den 3. januar 2009.

Tilstede var: Jens, Lea, Mikkel, Nicolai, Michael, Christian og Ina.
Referent: Ina.

1. Godkendelse af regnskabet for år 2007/2008.
Mikkel fremlægger regnskabet fra 1/10-2007 - 30/9 2008
Beholdning: Giro - 22201,25 kroner, DfL - 2855, 84 kroner
Forbrug 2008: 25057, 09 kroner
Afstemning af godkendelse af regnskab: Enstemmigt godkendt. Der klappes.

EVT.
Åbent Hus.
Arbejdsweekenden lørdag den 7. februar: Vi mødes til morgenmad i Nausten kl. 9.30 og laver en dagsorden for dagen.

_______________________________________


Tiden går og klokken slår og der er meget drive i Skibslagets få aktive medlemmer. I weekenden handler det om at få styr på Nausten, at få ryddet op og ordnet lidt små opgaver, men også om at blive klar til at fremvise Nausten ved Åbent Hus dagen, hvor vi selvfølgelig vil gå rundt og arbejde. Alle er velkomne til at kigge forbi på trods af at der ikke er nogle større arbejdsopgaver på programmet.

Vel mødt til de der kommer og ellers: God vind derude

Lea.


- her vil det være på sin plads hurtigt at indskyde at Skibslagets bestyrelse i denne periode ikke opererer med en næstformand og en formand (som det ellers så ud til Generalforsamlingen i oktober). Fra nu af er både Christian og Lea formænd for Skibslaget.

torsdag den 22. januar 2009

Årets første møde.

Referat af Skibslagsmødet den 22. januar 2009

Tilstedeværende: Pia, Jens, Christian, Nicolai (i dagens anledning vores nyeste medlem :-) ), Lea
Referent: Lea.

1. Godkendelse af referat: Tjek.
2. Vedligeholdelsespunkter: Bådbroen, opfølgning på tjære, lindolie, beg, bundmaling og kateku så det er klart til næste arbejdsdag samt flåder (Christian varetager opgaven med at kontakte fragtmand og med at få dem sendt godt af sted).
3. Kompendiet på Lindheim Sunds. Vi tænker at det skal lægges online. Nicolai tager imod sin første opgave og scanner det 30 sider store kompendium ind. Tanken er at det skal linkes til hjemmesiden, så medlemmer og andre interesserede kan læse det og have muligheden for at downloade det.
4. Arbejdsweekender. Vi vælger lørdag den 7. februar som første arbejdsdag i det nye år. Den 28. februar bliver også valgt.
5. Åbent Hus. Der er Åbent Hus på DfL den 28. februar og i dagens anledning er vi selvfølgelig fysisk tilstede ved Nausten. Planen er at begse sejlet til Vid. Christian ser om det er muligt for ham, at nå at få trykt Udlejningsbetingelsesfolderen til samme lejlighed.
6. Update på Vid lyder som følger: Christian er igang med at udfylde skadesanmeldelsen. Vi skal have lavet et nyt system vedrørende fortøjningen af hende. Jens har en idé. Samtidig skal vi have bestilt nyt reb hjem.
7. Seminar. Ved sidste møde lod Skipper Mads os forstå, at han gerne ville hjælpe os med at få skabt nogle direkte retningslinier for skipperudnævnelser i fremtiden. Han foreslog/tilbød et seminar. Dette vil finde sted i weekenden i uge 10. Programmet for seminariet laves af formændene (og lægges ind her på bloggen).
8. Lærerskolens Mogens Krüger stopper efter ufattelige mængder af år som primus motor når det gælder skolens økonomi - og også som skibslagets revisor. Ved afskedsreceptionen den 30. januar siger Skibslaget pænt farvel og mange tak for hjælpen. Jens køber ind, Lea holder talen.
9. Duelighed. Undervisningen flytter lokale.
Evt. Forslag til nyt logo - forslaget lyder på Dragehovedet. Videreføres til næste møde.

Det er vinter og det kan mærkes. Flere af skibslagets medlemmer er igang med duelighedsbevis mens Fruen ligger i dvale. Der er ro på. Vi glæder os til forårets tjærearbejde og ikke mindst til søsætning og årets første sejltur. Men den tid den glæde. Nu gælder det først og fremmest de to første arbejdsweekender. Vel mødt til alle der kan komme!

Lea.

torsdag den 8. januar 2009

Et nyt år og en ny blog

NY BLOG! - Ja, for der manglede et 's' i enden af Lindheims navn, og det er jo en misledning til de der gerne vil søge på hende. Bloggen er derfor skiftet til lindheim.blogspot.com, hvor den rigtige e-mailadresse er vejen videre i informationssystemet. Og det er her du er nu, og for fremtiden vil kunne holde dig opdateret om Kvinden vi alle holder af.

Sidste nyt:
Referat fra sidste skibslagsmøde - afholdt den 11/12 2008
Tilstedeværende: Ina, Troels, Jens, Christian og Lea
1. Valg af referent: Christian
2. Godkendelse af referat: Ok
3. Nykalender - indkøb: Landskipper står for dette
4. Datoer for forårsweekendsejladser for Skibslagets medlemmer: Besluttes til at finde sted i weekenderne: 1.-3. maj 2009 samt 5.-7. juni 2009
5. Status på Vid: Det skal undersøge som forsikringen dækker de skader, der er sket med Vid mens hun lå 'løst' i Rantzausminde. Lea står for at indhente forsikringspapirerne hos Mogens. Hvis Vid ingen forsikring har besluttes det at Skibslaget selv vil betale beløbet det koster at få hende på fode igen.
6. Udlejninger - hvordan? Skibslagets skippere vil få tilsendt kalenderen sammen med referatet fra Generalforsamlingen. Tanken er at de skal udpege de uger/weekender hvor de kan være tilrådighed. På den måde ved Landskipper det på forhånd, når der ringes angående en udlejning.
7. Skipperretningslinier: En lang snak. Vi har hver især haft kontakt til nogle af Lindheims skippere. Mads Undén tilbød at holde et forårsseminar, og arbejdet med retningslinierne bliver udsat til dette seminar, som fastlægges til at foregår i uge 10. Christian kontakter Roskilde via Mads Undén.
8. Evt.

--------

Som det ses af referatet er Vid kommet til skade. Dette er sket i forbindelse med at en stærk blæt har revet fortøjningen i stykker. Hun har altså ligget i havnen uden fortøjning og har slået ind mod molen. Venlige 'søulke' fra Rantzausminde ringede og fortalte os dette, så vi kunne få hende op på land. Hun ligger nu ved Nausten. Vi er stadig igang med at finde ud af, hvordan vi skal håndtere skaderne, som er ret store. Mere om dette, når der er nyt.

Landskipper er nu endeligt blevet Jens Bressendorff, da Troels har valgt at stoppe sit studie på Lærerskolen. God vind derude, Troels - og held og lykke med faderrollen.

// Lea.

Første forsøg og nye tider

Ved skibslagsmødet den 11. december 2008 blev det foreslået at skabe denne blog. Formålet er at skibslagets medlemmer kan blive opdateret i hvad der foregår også når de ikke er akive medlemmer. Tanken med bloggen er opdateringer samt løbende referater af skibslagsmøderne.

Lindheim har det udemærket. Hun er kommet godt og sikkert ind og holder nu vinter. Flokken rundt om hende er begrænset til seks-otte aktive medlemmer, og vi vil efter ferien starte hendes klargøring. Vi glæder os til at sejle hende igen. Apropos sejlads, så er der planlagt to togter for skibslagsmedlemmer i den tidlige sommer, hvor vi kan nyde hende et par dage. Weekenderne hedder første 1.-3. maj og 5.-7. juni 2009. Inden da er der meget der skal ordnes, men mere om det senere.
Det vil da være på sin plads her at gøre opmærksom på de nye folk på posterne:
Christian Heller er formand
Lea Dandanell (undertegnede) er næstformand
Ina Odenkirchen er kaserer
Troels Hedegaard Pedersen er landskipper, indtil han bliver far til maj,
hvorefterJens Bressendorff overtager posten

Masser af vind i sejlene fra Lea Dandanell